Om racen
Coton

Hvorfor er en Coton så dejlig en hund?

Mange stiller dette spørgsmål og det er meget nemt at svare på. En Coton er ikke bare en hund- den er et familiemedlem som gerne følger sin flok (familie) overalt. Den er utrolig knyttet til flokken, og har det bedst når den er med på tur.
Efter min mening skal man ikke anskaffe sig en Coton hvis man ikke har tiden og overskudet til den- for det er en meget social hunderace, og det ville være ren tortur for den at skulle leve sit liv alene i et aflukket værelse eller være alene hjemme 10 timer om dagen.
En Coton er meget legesyg og elsker at tumle rundt med sine legesager. Den er rigtig god til at underholde sig selv, men syntes det er super hvis man blander sig i legen.
Jeg har ligeldes fundet ud af, via hundetræning, at det er en meget lærenem hund, og den vil gøre alt for at løse de opgaver du stiller den.
Når man er på tur med en Coton må man være indstillet på at blive stoppet rigtig rigtig mange gange af fok der lige skal kæle og snakke med den søde hund du har med. Der er stadig mange der ikke kender til racen, og en lille Cotonhvalp er altså ikke til at stå for. De seneste år er Coton´en blevet meget populær (hvilket også kan ses på udbuddet af hvalpe), men dog er der stadig ventelister mange steder for at få en "god" Coton. Så vil man have en, skal det planlægges, og man skal være indstillet på at komme på venteliste (selvom det er svært, da man jo gerne vil have en hurtigt når beslutningen er taget). Men tag den tid det tager og find den rigtig opdrætter som du føler du har et godt "forhold" til. Det vil gavne sig senere. Jeg har stadig stor hjælp i Ludvig´s opdrætter (Lotte Andersen) som jeg ved jeg altid kan ringe til hvis jeg får problemer- og det er altså guld værd.

En Coton opfylder mange behov hos os mennesker, men vi skal også huske at det er en hund (et rovdyr), og skal derfor også huske at opfylde deres behov...

En Coton kan kun anbefales!!!

En rigtig legesyg hund:-)