 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Ludvig 1 år
10 måneder gammel
Ludvig er nu 10 måneder gammel. Han nyder de lange lyse dage - nu er der jo mulighed for en ekstra gåtur:-)
Ludvig 9 måneder gammel
Tiden flyver afsted, og Ludvig er nu 9 måneder gammel - som altid er han dejlig. Han er fræk og drillesyg, men ødelægger intet. Han er stadig glad for alle andre hunde, og leger gerne med det alle - store som små:-)
Velkommen til vores hjemmeside
Ludvig nærmer sig de 8 måneder gammel. Han er nem, legesyg og glad som altid. Dog har vi i en periode døjet lidt med hans mave, men har skiftet foder - og det hele er godt igen. Heldigvis... Det andet er ikke sjovt med en langhåret hvid hund:-( Olivers som vi plejede at bruge er begyndt at bruge økologiske råvarer, men så snart vi startede på den nye pose gik det galt med Ludvigs mave og det ville bare ikke stoppe. Så nu bruger vi Eukanuba med lam og han elsker det. Det skulle være rigtig godt for hund med små maver - og kan kun anbefale det. Ludvig plejer at hade mad, men nu gider han faktisk godt spise. Han springer ikke i skålen, men han spiser da...
Pelsen vokser og det brune forsvinder (desværre) mere og mere. Syntes han er så sød med det brune hoved, så det er helt trist det forsvinder...
En mere selvstændig hund
Ludvig er nu 7 måneder gammel. Og hold da op hvor er han bare pludselig blevet en næsten voksen hund. Pelsen vokser - og filtre - hurtigt nu... Men Ludvig er som altid dejlig og tilpas.
Ludvig har lige været igennem sin første periode med "damer i løbetid" og det må vi altså sige har påvirket ham. Han ville ud og snuse hele tiden og sad og hylede om natten... Og hans mave har heller ikke været helt super. Men nu er der heldigvis ro på igen... :-)
Der er godt nok sket meget de sidste par måneder. Ludvig er stadig meget morsyg, men følger mig ikke overalt mere og kan godt finde på at lægge sig og sove i et andet rum end jeg opholder mig i. Sådan var det ikke for blot 2 måneder siden. Der gik han med i bad, på wc ud at lave mad osv. Og sov på mine fødder. Han er rigtig blevet selvstændig - dejligt at se!!!
1/2 år gammel
Ork, som tiden dog flyver afsted!!! Ludvig er allerede 1/2 år gammel - det er slet ikke til at forstå. Men her sidder han nyvasket og lækker.
Næsten 6 måneder gammel
Jeg bliver ved med at lukke mine øjne indtil du tager den blomst ud af mit håt - jeg er altså en dreng!!!
Ludvig er blevet paset i én uge, og hold op hvor jeg syntes han er vokset på den uge - det er nok mest pelsen:-)
5 1/2 Måned gammel
5 1/2 måned gammel, og ikke til at skyde igennem... Dog skal man lige vænne sig til at skulle gå med håret sat op:-) De andre hunde må jo ikke tro jeg er en pige...
Næsten 5 måneder
Næsten 5 måneder gammel- og ligger og putter på yndlingspladsen (det er med at nyde det mens man kan komme ind under sofaen:-)... Herfra kan han rigtig ligge og finde ting og sager i sprækkerne i de gamle trægulve...
Morgenhår 19 uger
Ludvig syntes det er forfærdeligt at skulle op om morgenen. Heldigvis har han ofte mulighed for at sove længe. Det er vist ikke sket endnu at Ludvig er vågnet før os. Vores lille syvsover...
Meget træt hundehvalp
Ludvig syntes nogle gange livet er meget hårdt:-) Her 14 uger gammel efter en lille travetur i skoven.
Aftenhygge
Aftenhygge foran fjernsynet (13 uger gammel). Ludvig elsker at se fjernsyn og sætter man skiløb på, kan man være helt sikker på Ludvig sidder og kigger. Han skal da vist med på skiferie:-)
Pelsen vokser
Ludvig er her 10 uger gammel- og pludselig vokser pelsen bare stærkt. Sød og pjusket...
9 uger gammel
Ludvig´s første oplevelse med sand mellem poterne. Han nød det og fik også lov at løbe løs. Han sov godt på vej hjem i bilen.
Ludvig 8 uger
Ludvig er født den 30. august 2008 på Fyn (hos Lotte Andersen). Han er en dejlig lille hvalp med masser af gang i sig. Meget nysgerrig anlagt, og er ikke bange for noget. Nogle ting skal måske lige ses an, men så heller ikke mere. Han kommer af en kuld på 6, og boede i alle 8 uger sammen med både mor og far.
Endelig blev det oktober og vi tog turen til Fyn for at hente vores lille nye mand. Ludvig gemte sig lidt da vi kom, som om han vidste det var hans tur til at flytte nu. Han tog det rigtig flot. Det første kvarter i bilen var han dog meget ulykkelig og hylede, men derefter ingen problemer og han udforskede straks sit nye hjem. Planen var Ludvig den aften skulle sove i sin kurv ved siden af sengen, men sjovt nok endte han i sengen (hvilket han senere selv har valgt fra).
Han vandt virkelig vores hjerter med det samme... Ja, allerede inden vi hentede ham var han bare en del af os. Nu nærmer han sig de 5 måneder og er bare skøn. Ikke nok med han er en super flot Coton med en lækker pels, har han et dejligt temperament. Fræk og altid med på sjov og ballade. Han følger os overalt og er med så meget som muligt... Han er bare for dejlig:-)
Vores første besøg
Vi så ludvig for første gang (i virkeligheden) da han var 3 uger gammel- se lige hvor mørk han var i hovedet i forhold til nu.
Nyfødt Ludvig
En lille nyfødt Ludvig. Han var hvalp nummer 5 og en stor overraskelse...
|
|
|
 |
|
|
|