Ja, hvad kan jeg sige, andet et hold da op. For hold da op hvor er det sket meget de sidste 4 måneder. Ludvig er gået fra at være en rigtig babyhund til at være en "rigtig" hund. Han er nem som han plejer, ødelægger ingenting, og er stadig glad for alle mennesker og dyr. Dog behøver han ikke snakke med dem allesammen, hvilket han insisterede på tidligere, og det er faktisk dejligt, for man snakker ofte mere ned man går. Har overvejet at sætte et skilt på ham hvor der står: Jeg hedder Ludvig, er en coton de tulear og er 8 måneder gammel. For hvor siger jeg dog denne sætning mange gange...
Pelsen er et kapitel for sig: Vi har vores ture med den pels og jeg bander og svovler tit over den. For hold da op den er et kæmpe arbejde for tiden. Den filtrer hele tiden trods han bliver friseret hver dag. Det er især ved ørene og under benene. Det skal jo gøres forsigtigt i hovedet hvor huden er tynd og Ludvig´s tålmodighed ar altså ikke så stor til det friseren, som den har været. Han ligner én der tænker: "Det her kan du bare godt droppe i dag, mor". Men friseres det skal han, og jeg overvejer at bestille tid på hundesalon og få dem til at hjælpe mig og give ham den het store tur med børsten. De har altså nogle teknikker vi andre ikke har, og her midt i alt pels-skifterriet var det nok ikke så tosset en idé...
Man kan godt mærke der er kommer flere kræfter i den lille krop. Legetøjet får nogle ordentlige ture og der bliver leget mere voldsomt. Ludvig er stadig god til at lege med andre hunde, og her er han stadig rolig. Hurtig, men ikke voldsom... Hans bentøj er vokset, hvilket er dejligt, for før slæbte han hele maven hen over jorden og lignede noget der var løgn hele tiden. Det brune pels i hovedet bliver mere og mere hvidt(desværre). Syntes han er så sød med det brune og kan slet ikke forestille mig at han en dag bliver helt hvid. Det er jo ikke min Ludvig så... Håber han beholder lidt at det.
Opdragelses-mæssigt har man godt kunne mærke der skulle bruges lidt flere kræfter de sidste 4 måneder. Vores grænser er rigtig blevet testet, men han stopper rimelig hurtigt. Han er vel opdraget.. ha ha...
Renligheden gik rigtig fint, men pludselig syntes Ludvig det var nemmere at tisse inde end at skulle ud og gå. Han kunne finde på at gøre det uden varsel selvom vi lige havde været ude. Det plejer at absolut ikke at ligne Ludvig, og må da indrømme jeg var ved at gå lidt i panik, men han er heldigvis begyndt at sige til igen:-)